 
 
   
Det italienske køkken har masser af lækkert at byde på, her
karbonader af hakket kalvekød med skønne smørstegte agurkestave - è delizioso
 
En karbonade er vendt en enkelt gang i mel. En krebinet er
dobbeltpaneret i mel, æg og rasp.
Til 4 personer. Tilberedningstid:
25 min. Hviletid, fars: 30 min. Stegetid: 6-8 min. Fryseegnet rå 
 
# Ingredienser:
500 g hakket kalvekød
2 æg 
1 løg 
1 fed hvidløg 
1-2 tsk oregano 
2 spsk hakket persille
salt, peber 
hvedemel 
75 g smør el. margarine
Endvidere: 
1 agurk 
50 g smør 
salt, peber 
1 bdt persille 
 
* Tilberedning:
1. Rør det hakkede kød
sammen med æggene. 
Tilsæt finthakket løg
og knust hvidløg og krydr med oregano, hakket persille, salt og peber. 
Form farsen til 6-8 karbonader
og lad dem hvile koldt 30 min. 
 
2. Smelt fedtstoffet
gyldent. 
Vend karbonaderne i mel
og steg dem i fedtstoffet 3-4 min på hver side. 
 
3. Vask agurken, tør
den og skær den i stave. 
Lad agurkestavene snurre
i smørret nogle min. 
Krydr med salt og peber. 
 
4. Anret karbonaderne
på et varmt fad sammen med agurkerne. 
Drys agurkerne med persille.
 
INFO: Forskellen på karbonader og krebinetter!
Jyderne er typisk opvokset med karbonader, mens øboerne har
smæsket sig i krebinetter.
Overordnet set stammer karbonader fra Italien, mens
krebinetter stammer fra Frankrig. 
 
Italienerne formede oprindeligt karbonaderne som store,
runde, flade bøffer af ren hakket svinekød, vendt en enkelt gang i mel og
efterfølgende blev stegt over kul – deraf navnet karbonader: Det italienske ord
for kul er nemlig carbonata.
 
Krebinetter, derimod, har rødder i Frankrig, hvor de
oprindeligt blev lavet i ovale former. Her benyttedes dog enten hakket kød,
fjerkræ eller indmad, hvorefter bøfferne blev paneret i mel, æg og rasp eller
indhyllet i et fedtnet. Det franske ord for et fedtnet er crépine, hvilket
ligeledes er det franske navn for krebinetter.
 
Se alle de bedste opskrifter med Hakket kød
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.