 
 
   
Let at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. Fryse-egnet. 4 personer. Tilbehør. 
Arbejdstid: 15 min. Skal hvile: ½ time Kogetid: ca 3 min.
 
 
# Ingredienser
til Kalvefarsboller:
250 g hakket kalvekød (fx klump eller småkød) 
½ tsk salt 
1 spsk hvedemel 
1 dl piskefløde 
1 æggehvide 
hvid peber og reven muskat 
1 tsk salt pr. l kogevand 
Sprøjtepose med tylle 
*
Sådan laves Kalvefarsboller:
1. Rør det hakkede kød med salt. 
 
2. Pisk hvedemelet til jævning med piskefløden. 
Rør jævningen i det hakkede kød lidt ad gangen, så kødet når
at opsuge væden. 
 
3. Rør æggehviden i og smag farsen til med peber og muskat. 
 
4. Lad farsen hvile i køleskabet ½ time, så bliver den
fastere. 
 
5. Bring en grydefuld vand tilsat salt i kog. 
Stop farsen i en sprøjtepose med tylle på ca 1 cm i diameter
og pres farsen ud i små aflange kødboller. 
Eller form små kødboller på størrelse med en lille hasselnød
med en teske. 
Det går lettest, hvis skeen dyppes i det kogende vand,
umiddelbart før en bolle formes. 
 
6. Kog bollerne ved meget svag varme, vandet skal kun lige
skælve, i ca 3 min., til bollerne føles faste og stiger op til overfladen. 
 
7. Tag bollerne op med en hulske og lad dem dryppe af i en
sigte. 
Serveres på supper. 
 
Tips: Bollernes fine smag harmonerer fint med en let
krydret sauce, fx Duxellessauce, Dildsauce, varm eller en mild
ostesauce, eller boller-i-selleri. 
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------