 
 
 
Retten bliver sædvanligvis serveret som en forret eller et let
måltid. Den kan også serveres som tilbehør til enkle kød- eller fiskeretter. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 15 min. 
 
# Ingredienser
350 g ægnudler 
3 spsk vegetabilsk olie 
675 g magert oksekød, skåret i tynde strimler 
125 g spidskål, strimlet 
75 g bambusskud 
6 forårsløg, skivede 
25 g grønne bønner, halverede 
1 spsk mørk sojasauce 
2 spsk oksebouillon 
1 spsk tør sherry 
1 spsk farin 
2 spsk hakket persille, pynt 
 
* Tilberedning
1. Kog nudlerne i en gryde med kogende vand i 2-3 min. 
De afdryppes godt, skylles under rindende, koldt vand og
afdryppes godt igen. 
 
2. Varm 1 spsk af olien i en forvarmet wok eller pande. 
Hvirvl olien rundt, til den er meget varm. 
 
3. Tilsæt nudlerne og lynsteg dem i 1-2 min. De afdryppes og
sættes til side. 
 
4. Varm resten af olien. Tilsæt kødet og lynsteg i 2-3 min. 
Tilsæt kål, bambusskud, forårsløg og bønner og lynsteg 1-2 min.
 
5. Tilsæt sojasauce, bouillon, sherry og farin og rør godt
rundt. 
 
6. Rør nudlerne i wokken og vend det hele godt sammen. 
Fordeles i portionsskåle, pyntes med hakket persille og
serveres straks. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 385. Sukker 6 g. Proteiner 38 g. Fedt 17 g.
Kulhydrater 21 g. Mættede fedtsyrer 4 g. 
 
VARIANT 
Man kan variere grønsagerne i retten efter årstiden, eller
hvad du har for hånden - prøv broccoli, grøn peberfrugt eller spinat. 
 
 
 
 

Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Nudler
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.