 
 
Kartoffelgratin med porre, gulerødder og selleri. Tilsat fløde
er denne nemme kartoffelgratin ikke helt fedtfattig, men får til gengæld en
dejlig, cremet konsistens.
4 personer. Arbejdstid: 45 min. Bagetid: 1 time 
 
# Ingredienser
1 kg kartofler 
2 porrer 
2-3 gulerødder 
¼ selleri 
2½ dl fløde (13 %) 
3-4 dl piskefløde 
lidt smør 
 
* Tilberedning
1. Skræl kartofler, skær dem i skiver og tør dem godt i et
klæde. 
Skyl porrer grundigt og skær dem i ringe. 
 
2. Skræl gulerødder og selleri og riv begge grønsager på den
grove side af råkostjernet. 
Læg grønsagerne lagvis i et smurt, ovnfast fad. 
Krydr med salt og peber. 
 
3. Hæld fløde og piskefløde i fadet, så grønsagerne lige
netop er dækket. 
Kom et par smørklatter øverst. 
Bag retten i den nederste del af ovnen ved 200 °C i ca 1
time. 
 
4. Server gratinen tit culottesteg, skinke, frikadeller
eller fiskeretter. 
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, 
 Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.