https://www.kogebog.dk/result.aspx?q=kartofler
Her får du den bedste opskrift på lækker cremet
kartoffelsuppe med porre, løg og selleri - nem at lave og er altid en succes -
få den enkle opskrift her.
4-6 portioner.
Samlet tid: 1¼ time. Arbejdstid 30 min. Ikke fryseegnet.
# Ingredienser
750 g melede
kartofler
½ selleri
2-3 porrer
2 løg
25 g smør
Krydderbuket:
1 laurbærblad
1 lille bundt persille
1 stor kvist timian
1½ liter suppe (evt.
vand med terning)
1 dl piskefløde
Pynt:
8 skiver
maskinskåret bacon
fintklippet purløg
* Tilberedning
Skræl kartofler og
selleri.
Skær begge dele i
mindre stykker.
Rens porrerne og
skær dem i tynde ringe.
Læg de grønne
porreringe i koldt vand og gem dem til senere.
Læg de hvide porreringe i en gryde sammen med kartofler, selleri, finhakkede
løg og smør.
Lad grønsagerne
snurre lidt, uden at brune.
Bind krydderbuketten
sammen og læg den i gryden.
Tilsæt suppen.
Dæk gryden med låg
og kog suppen ved svag varme, indtil alt er mørt.
Fjern
krydderbuketten.
Gnid suppen gennem
en sigte eller findel den i en blender ad 2-3 gange.
Hæld suppen tilbage
i gryden.
Tilsæt fløde og de
grønne porreringe.
Kog suppen igennem,
indtil porrerne er møre.
Smag til med salt og
hvid peber.
Spæd eventuelt
suppen op med vand, hvis den virker for tyk.
Klip baconen i små
stykker på tværs.
Rist dem på en tør
pande og læg dem på fedtsugende papir.
Hæld suppen i en
terrin eller stor skål og drys bacon og fintklippet purløg over.
VARIATION:
KOLD KARTOFFELSUPPE:
500 g skrællede
kartofler, 2-3 porrer og 2 store løg snittes fint og koges i 1½ liter
hønsebouillon.
Evt. vand med
hønsebouillonterning.
Når alt er mørt,
pureres suppen gennem en sigte og smages til med salt og hvid peber.
Sættes til afkøling.
Når suppen er kold,
røres 1-2 dl piskefløde i den.
Suppen stilles i køleskabet, så den kan blive iskold.
Fordel suppen i
bouillonkopper eller små skåle og drys en blanding af finhakket kørvel og fintklippet
purløg over.
VARIATION AF PYNT:
I stedet for purløg
kan andet kryddergrønt drysses over den varme kartoffelsuppe,
fx basilikum, persille, merian eller brøndkarse.
I stedet for bacon
drysses fine skinke- eller tungestrimler over.
TIPS:
Kog altid kartoffelsuppe
uden salt, så moser kartoflerne nemmere ud.
Se de andre
gode opskrifter på skønne supper her
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.
Se alle
opskrifter med kartofler HER