 
 
   
Dessert Kage. Arbejdstid: 20 min. Evt. udblødning, svesker: 30 min. Afkøling, creme: 30 min. 
Bagetid: ca 50 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 
 
 
# Ingredienser
til Katrineblommekage
225 g svesker uden sten (evt. store californiske) 
25 g mandler (½ dl) 
10-15 g smør 
 
Vaniljecreme:
1 stang vanilje 
3½ dl fløde 
4 æggeblommer 
4 spsk sukker 
50 g smør 
3 æggehvider 
 
Tilbehør: flødeskum 
Ovnfast fad 
*
Sådan laves Katrineblommekage
1. Kog sveskerne op i vand, der netop dækker, og lad dem
svale af heri. 
Store californiske kan bruges direkte. 
 
2. Skold og smut mandlerne. Læg en hel mandel i hver sveske.
Smør et ovnfast fad og læg sveskerne i. 
 
Vaniljecreme:
3. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. 
Gem dem. 
Bring fløden i kog med vaniljebælgen og tag gryden fra
varmen. 
 
4. Pisk æggeblommer og sukker sammen i en skål. 
Pisk den varme fløde i æggemassen over svag varme. 
Rør smørret i. 
Tag cremen fra varmen, når den tykner, og rør vaniljekornene
i. 
 
5. Sæt cremen til afkøling, hurtigst i koldt vandbad. 
Rør i den med jævne mellemrum, så den ikke trækker skind. 
Sæt ovnen på 175 °C. 
 
6. Pisk hviderne stive og vend dem i den kolde creme. 
 
7. Hæld vaniljecremen over sveskerne i fadet og sæt det
nederst i ovnen. 
Bag desserten ca 50 min, til cremen er stivnet og overfladen
gylden. 
 
8. Server desserten lun eller kold og server flødeskum til. 
 
Tips: Desserten kan laves med friske sveskeblommer,
der halveres, udstenes (læg en mandel i stedet) og drysses med et par spsk
sukker i fadet, inden cremen hældes over. 
Smuttede, hakkede mandler kan blandes i cremen, der også kan
smages til med lidt citronsaft. 
 
Se de bedste opskrifter med Blommer
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------