 
 
   
Mellemret. Arbejdstid: 10 min. Kogetid, sukkerlage: 5 min. Frysning: 3-4 timer. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet 8 personer.
   
# Ingredienser
til Kefirsorbet
60 g sukker (¾ dl) 
½ dl vand 
5 dl kefir 
Form: 1 l 
*
Sådan laves Kefirsorbet
1. Kog sukkeret op med vandet, til det er opløst. 
Lad lagen blive helt kold. 
 
2. Bland sukkerlagen med den kolde kefir, hæld blandingen i
formen og sæt den til frysning. 
Rør af og til i begyndelsen og husk at skrabe siderne fri
for is, ellers fryser sorbeten flaget eller nålet. 
 
3. Rør den frosne sorbet igennem. 
Server straks i stærkt afkølede glas. 
Er den for hårdt frosset, må den stå ude, til den kan piskes
igennem, og kort i fryser igen. 
 
Tips: Sorbeten her er tænkt som »pause« efter anden
eller tredje ret (lige før hovedretten) i en længere menu. 
Sorbeten kan dog også spises som dessert. 
Tilsæt da søde smagsstoffer som fx 1 tsk vaniljesukker, 1 dl
purerede abrikoser, jordbær eller hindbær. 
Holdbarhed i fryser: 1-2 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Kefir
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------