Forret Suppe. Iblødlægning, kikærter: mindst 8 timer, gerne til næste dag. Kogetid, kikærter: ca 1 time Kogetid, suppe: ca 20 min. Middelsvær at lave. Lav pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Kikærtesuppe
200 g kikærter (2½ dl)
½ dl olie
1 løg
1 fed hvidløg
1 porre
2 stængler blegselleri
500 g tomater
1 grøn peberfrugt
½-1 tsk chilipeber
salt
1 l lys bouillon eller vand
*
Sådan laves Kikærtesuppe
1. Læg kikærterne i blød i koldt vand mindst 8 timer, gerne
til næste dag.
2. Hæld vandet fra i en sigte, spul kikærterne koldt, læg
dem i en gryde og dæk dem godt og vel med frisk, koldt vand.
3. Lad kikærterne koge småt under låg ca 1 time.
De skal være møre, men ikke udkogt. Hæld vandet fra.
4. Pil løg og hvidløg. Hak løget groft og hvidløget fint.
5. Skær rodtrævlerne af porren og fjern også vissent grønt i
toppen.
Skær den et par gange igennem og skyl den fri for jord.
Befri blegsellerien for grove strenge.
Skær porre og blegselleri i smalle stykker.
6. Skold og flå tomaterne.
Skyl peberfrugten og befri den for frøstol og kerner.
Hak tomatkødet groft og peberfrugten fint.
7. Varm olien i en tykbundet gryde.
Svits løget gyldent, tilsæt det hakkede hvidløg og lad det
svitse med kort, uden at tage farve.
8. Tilsæt porre, blegselleri, tomat og peberfrugt.
Krydr med chilipeber og salt.
9. Hæld bouillon eller vand ved og lad suppen koge under låg
ved svag varme ca 10 min.
10. Smag suppen til og tilsæt de afdryppede kikærter.
Lad den koge yderligere 10 min.
Server groft brød til, fx Kernebrød med kefir.
Tips: Grønsagerne kan varieres, fx med grønne bønner,
groftrevne gulerødder eller courgetter.
Chili fås med forskellig styrke.
Begynd med lidt, og tilsæt mere hen ad vejen.
Suppen skal være krydret, men må ikke brænde.
Se alle de bedste opskrifter med Kikærter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------