
 
Her er de perfekte pandekager til at fejre international
pandekagedag. Husker du at spise pandekager den første tirsdag efter fastelavn?
4 personer. Er I kun to  , så halver opskriften.
, så halver opskriften. 
Arbejdstid: ca. 1 time. Hviletid: 30 min. Bage-/kogetid: 30
min. 
 
# Ingredienser til pandekager med appelsincreme:
Pandekager: 
3 æg 
125 g hvedemel 
2 spsk sukker 
25 g smør 
3 dl mælk 
smør til bagning 
 
Appelsincreme: 
2 æg 
½ liter sødmælk 
75 g sukker 
40 g majsstivelse 
½ stang vanilje 
1 spsk sukker 
1½ dl piskefløde 
2 tsk appelsinskal (øko) 
 
Tilbehør: 
3-4 appelsiner 
50 g hasselnøddekerner 
*
 
Sådan laver du pandekager med appelsincreme:
Pisk æggene sammen med mel og sukker. 
Tilsæt smeltet smør og mælk lidt ad gangen under piskning. 
Stil dejen i køleskab i mindst 30 min. 
 
Pisk æg, mælk, sukker og majsstivelse sammen i en gryde, og
tilsæt vaniljekorn og vaniljestang. 
Pisk cremen under opvarmning, til den når kogepunktet. 
Hæld cremen i en skål, og drys overfladen med sukker. 
Lad cremen blive kold. 
 
Bag pandekagerne i lidt gyldent smør på en slip let-pande i
et par min. på hver side. 
 
Pisk fløden til let skum, og vend det i cremen. 
Smag til med fintrevet appelsinskal. 
 
Smør pandekagerne med cremen, og rul dem sammen. 
Server de fyldte pandekager med appelsinskiver og hakkede
nødder. 
---
 
Her finder du flere opskrifter på dejlige pandekager. Gå på opdagelse og
find inspiration i vores mange opskrifter, tips og idéer.
Giv opskriften din vurdering. ... Vælg hvor mange smileys
opskriften skal have og klik knappen.
 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD