
   
  Hjemmelavet koldskål smager bare bedst. Før den op i
luksusklassen med fx ferskner og "kammerjunkere" eller Sprøde
kager med mandler
☺ Retten kan tilberedes af
Børnekokke. Til 4 personer
 
# Ingredienser
1 liter frugtyoghurt, fx peach melba 
½ liter kærnemælk 
2 spsk sukker 
1 ds. halve ferskner i egen saft (ca. 420 g) 
 
* Tilberedning
Rør yoghurt, kærnemælk og sukker sammen. 
Stil blandingen tildækket i køleskabet i ca. ½ time. 
Hæld fersknerne til afdrypning i en sigte. 
Skær fersknerne i mindre stykker og kom dem i koldskålen. 
Smag koldskålen til og server den straks. 
 
Koldskålen kan serveres med "kammerjunkere" eller Sprøde
kager med mandler
 
Tips: Mejerierne fremstiller en serveringsklar
koldskål. 
 
Kærnemælk og sukker kan erstattes af 2½ dl vaniljeis. 
Skær isen i mindre stykker og vend dem i yoghurten. 
Stil blandingen tildækket i køleskabet i ca. ½ time. 
Pisk blandingen let igennem og vend forsigtigt
ferskenstykkerne i. 
Server straks. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Koldskål
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.