Logo

Kransekage

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kransekage

 

Kransekage er for mange tæt forbundet med nytårsaften. Her kan du lære at lave både kransetoppe, kransekagekonfekt og kransekagestænger. Selve opskriften er baseret på kransekagetop, men længere nede i opskriften kan du læse, hvordan du laver kransekagekonfekt og kransekagestænger. God fornøjelse.
7 kranse. Den samlede tilberedningstid og arbejdstid for kransekage er ca 2 timer

 
# Ingredienser til kransekage:
500 g kransekagemasse (evt. rå marcipanmasse)
2 æggehvider
125 g flormelis

 
Æggehvideglasur:
125 g flormelis (2½ dl)
1 pasteuriseret æggehvide
½ tsk eddike
100 g chokolade
*
Sådan laver du kransekage:
Start med at skære marcipanen i mindre stykker eller riv den groft.
Ælt herefter massen med flormelis og æggehvide.
Del nu massen i 2 dele.
Rul hver del til fingertykke stænger på ca. 60 cm.

 
Del dem i stykker med 4 cm’s forskel: 8 cm, 12 cm, 16 cm, 20 cm, 24 cm, 28 cm og 32 cm.
Tryk stængerne let så de får form som en tagryg.
Form så stykkerne til ringe på bageplade med bagepapir.
Rul nu en kugle af en rest kransekagemasse ca. 2,5 cm i diameter.

 
Bag kransene og kuglen øverst i en ovn ved 225 °C i nederste halvdel af ovnen, til de er svagt lysebrune Det tager ca 10 min.
Afkøl til slut kransekagen på rist.

 
Glasur:
Rør glasuren glat og så stiv, at man kan tegne med den uden den ”løber”.
Hæld så glasuren i et lille kræmmerhus af bagepapir.
Stik et lille bitte hul i spidsen.
Sprøjt glasuren op og ned af ringene i zigzag mønster.
Og så er kransekagen klar til samling.

 
Tips til kransekage
Kransekagen kan sagtens bages og dekoreres i god tid før brug, så du fx ikke behøver at stå med kransekagedej nytårsaften. Når glasuren er tør, kan kagerne nemlig opbevares i køleskabet eller fryseren i en plastpose. Hvis du lægger dem i køleskabet kan de holde i ca 1 uge. I fryseren kan de holde op til 3 måneder.

 
Kransekage
Kransekagekonfekt:
Tilsæt kransekagedejen lidt ekstra æggehvide.
Den skal være så lind at den kan sprøjtes ud med en sprøjtepose – den kan også formes til små kugler.
Pynt med hassel- eller valnøddekerner, cocktailbær.
Bages som kransekagetoppen.
Konfekten kan pensles med smeltet chokolade eller pyntes med æggehvideglasur.

 
Kransekage
Kransekagestænger:
Fingertykke stænger af kransekagedej formes som en tagryg.
Skæres i 6-8 cm lange stykker.
Bages og dekoreres som kransekagetoppen.
Du kan evt dyppe disse kransestykker i smeltet chokolade. http://www.kogebog.dk/544/chokoladeovertr%C3%A6k

 
Kransekage bliver jo ofte spist nytårsaften når klokken slår midnat. Hvis du gerne vil lave en komplet traditionel nytårsmenu, kan du jo passende kaste dig ud i en nytårstorsk. Du kan finde opskriften på blandt andet kogt torsk og stegt torsk her på kogebogen.dk
Du finder opskriften på kogt torsk her. Og du finder opskriften på stegt torsk her.

Velbekomme, og god fornøjelse med din kransekage.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (11 stemmer)
Siden er blevet set 10.087 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her