 
 
   
Godt til Jul & Nytår. Som afslutning
på julemiddagen sætter denne gode julekage prikken over i'et. Sprøde nøddebunde
lagt sammen med creme! 
• Nødder indeholder nyttige
fedtstoffer. 
• Nødderne kan erstattes med mandler. 
Forberedelse 30 min. Tilberedning 20
min. 10-12 stk. 
 
# Ingredienser
2½ dl hasselnødder (150 g) 
4 æggehvider 
2½ dl flormelis 
 
FYLD: 
4 æggeblommer 
1 dl piskefløde 
1 dl sukker 
1 spsk brunkagekrydderi 
150 g smør 
 
PYNT: 
50 g hasselnødder 
40 g valnødder 
 
* Tilberedning
1. Tegn 3 cirkler, ca. 23 cm i
diameter på bagepapir. 
Smør cirklerne med lidt fedtstof 
 
2. Mal hasselnødderne. Pisk
æggehviderne til fast skum. 
Pisk flormelissen i. Vend forsigtigt nødderne i æggehvidedejen. 
 
3. Smør massen ud i cirklerne. 
Bag bundene midt i en 150 °C varm ovn ca. 20 min. 
Lad bundene køle af 
 
4. Rør æggeblommer, piskefløde, sukker
og krydderier 
sammen i en gryde. 
Opvarm det ved svag varme under stadig
piskning 
til cremen er tyk. - Den må ikke koge!
 
5. Tag gryden fra varmen og pisk
smørret i. Lad det køle af 
 
6. Rist hasselnødderne på en tør
pande, gnid skallerne af. 
Hak hassel- og valnødder groft. 
Rist de hakkede nødder til de er
gyldne. 
 
7. Læg bundene sammen med fyldet
imellem og ovenpå. 
Pynt med nødderne øverst og server til
kaffe. 
 
Krydderi lagkage:
Pr. stykke: Energi: Kcal 406 = kJ 1701
Kulhydrat 30 g Protein 6 g Fedt 29 g
(64%) Fibre 1 g 
 
Tips
 
For at undgå at de ristede nødder ikke
spredes 
til alle sider når du hakker dem, kan
du lægge 
dem i et foldet stykke
smørrebrødspapir. 
Knus derefter nødderne med den flade
side af en bred kniv. 
 
Færdig brunkagekrydderi kan erstattes
med: 
1 tsk kanel
½ tsk stødt kardemomme
½ tsk ingefær og 
1 knivspids nellike. 
 
Se alle
de bedste opskrifter med Tærter
Se alle de bedste opskrifter med Kager
 
✅ Her er
kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.