 
 
Den velkendte krydderkage, men i en helt uimodståelig,
saftig og fiberrig udgave med æbler og nødder. Kagen behøver ingen glasur, da
den er sød i sig selv
Hævetid: ca 1½ time. Bagetid: ca 1¼ time. 1 høj randform ca 2 liter 
 
# Ingredienser
50 g gær 
2 dl mælk 
500 g (8½ dl)
hvedemel 
125 g smør/margarine 
100 g (ca 1½ dl)
mørk farin 
1 tsk kanel 
½ tsk stødt ingefær 
½ tsk stødt nelliker 
1 æg 
2 æbler 
evt 1 håndfuld hakkede nødder og/eller mandler
 
* Fremgangsmåde
1. Rør gæren ud i
håndvarm mælk. 
 
2. Smørret smuldres
i ca 400 g hvedemel. 
Tilsæt farin og
krydderier. 
Hæld gærblandingen
over sammen med det piskede æg. 
Slå dejen sammen. 
 
3. Skræl æblerne og
riv dem groft. 
Kom evt 1 håndfuld hakkede nødder og/eller mandler i.
Bland dem i dejen,
der hældes ud på et melet bord og æltes med mere mel, til den er blød og
smidig. 
4. Lad den hæve,
lunt og tildækket, til dobbelt størrelse, ca 1 time. 
 
5. Slå dejen ned og
ælt den med let hånd. 
 
6. Smør formen
grundigt og drys den med rasp. 
Læg dejen i formen
og lad den efterhæve i ½ time. 
 
7. Læg et lag
æbleskiver på toppen eller drys med æblekagerasp.
Bag kagen i en varm
ovn ved 180 °C i ca 1¼ time. 
Mærk med en kagenål,
om den er gennembagt. 
Vend den ud på bageristen og lad den afkøle.