 
 
   
Ægnudler vendes i en dressing af sesamolie, sojasauce,
jordnøddesmør, koriander, lime, chili og sesamfrø. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 10 min. 
 
# Ingredienser
2 pakker a 250 g ægnudler (mellemtykke)
3 spsk solsikkeolie 
2 spsk sesamolie 
1 fed hvidløg, presset 
1 spsk jordnøddesmør 
1 lille, grøn chili, udkernet og meget fint hakket 
3 spsk ristede sesamfrø 
4 spsk lys sojasauce 
½ spsk limesaft 
salt og peber 
4 spsk hakket, frisk koriander 
 
* Tilberedning
1. Kom nudlerne i en stor gryde med kogende vand. 
Flyt straks gryden fra varmen, læg låg på og lad dem trække
i 6 min. 
Rør i dem efter 3 min. Efter de 6 min vil nudlerne være
perfekt kogte. 
Eller kog dem efter anvisningen på pakken. 
 
2. Imens røres dressingen. Rør solsikkeolie, sesamolie,
hvidløg og jordnøddesmør sammen i en skål. 
 
3. Tilsæt chili, sesamfrø og sojasauce samt limesaft efter
smag. 
Rør det hele godt sammen. Smag til med salt og peber. 
 
4. Nudlerne afdryppes godt og hældes i en varm skål. 
 
5. Tilsæt dressingen og hakket koriander og vend det godt
sammen med nudlerne. 
Serveres varm som tilbehør til en hovedret. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 300. Sukker 1 g. Proteiner 7 g. Fedt 21 g.
Kulhydrater 21 g. Mættede fedtsyrer 3 g.
 
 
 


Kokkens tip
Hvis nudlerne koges på forhånd, vendes de kogte nudler med 3
tsk sesamolie og hældes i en skål. 
De tildækkes og holdes varme, til de skal bruges. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Nudler
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.