
 
En dejlig krydret kage med masser af æbler - perfekt til
klassens time. 
Arbejdstid: 30 min. Bagetid: 50 min. Fryse-egnet. 1 kage til
ca. 24 stykker 
 
# Ingredienser til Krydret bradepandekage med æbler:
225 g smør 
125 g rørsukker 
125 g sukker 
5 æg 
1 usprøjtet citron 
350 g hvedemel 
1 spsk bagepulver 
2 tsk stødt kanel 
1 tsk stødt ingefær 
1 tsk stødt kardemomme 
1 tsk, stødt nellike 
5 æbler 
2 spsk sukker eller kanelsukker 
 
Pynt: 
evt. flormelis 
*
 
Sådan laver du Krydret bradepandekage med æbler:
Tænd ovnen på 180 °C og fór en bradepande på ca. 22x30 cm
med bagepapir. 
 
Pisk smør og de to slags sukker cremet og pisk æggene i et
ad gangen. 
Tilsæt fintrevet citronskal. 
 
Sigt mel, bagepulver og krydderier sammen og vend det i
dejen. 
 
Skræl æblerne og skær dem i både. Vend dem med 2 spsk
citronsaft. 
 
Bred halvdelen af dejen ud i bradepanden og dæk med
halvdelen af æblerne. 
Gentag med dej og æbler. 
Drys med sukker eller kanelsukker og bag kagen midt i ovnen
i 50-60 min. 
Tjek med en trætandstikker om kagen er gennembagt. 
 
Stil kagen til afkøling i formen og løft den ud af formen
ved hjælp af bagepapiret efter ca. 15 min. 
Lad kagen afkøle på en rist. 
Pynt evt. med sigtet flormelis. 
 
TIPS: Kagen er også lækker bagt med pærer eller en blanding
af æbler og pærer. 
 
Kogebog.dk har mange dejlige kage-opskrifter Se kageopskrifter her
 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD