 
 
   
Dessert. Arbejdstid: 20 min. Trækketid: mindst ½ time. Let at lave. Mellem pris. 4 personer.  
   
# Ingredienser
til Kvarktrifli
8 store makroner 
4 spsk sød sherry 
ca 250 g friske hindbær 
 
Creme:
2 æggeblommer 
50 g flormelis (1 dl) 
200 g kvark 
1 dl piskefløde 
1-2 spsk sød sherry 
Portionsglas 
*
Sådan laves Kvarktrifli
1. Fordel makronerne i portionsglassene og dryp dem med
sherry. 
Gå hindbærrene efter, skyl kun, hvis det er nødvendigt, og
lad dem dryppe af i en sigte. 
Tag nogle flotte bær fra til pynt og fordel de resterende
over makronerne. 
 
Creme:
2. Pisk æggeblommer og flormelis lyst og skummende. Rør
kvarken i. 
Pisk fløden til skum og vend den i. Smag til med sherry. 
 
3. Fordel cremen i glassene og lad desserten trække køligt
mindst ½ time, gerne i køleskab.
Så når makronerne at opsuge vinen, og cremen bliver lidt
fastere. 
 
4. Pynt med hindbær og server. 
 
Tips: Desserten kan også anrettes i en smuk glasskål.
Andre bær kan erstatte hindbærrene, fx brombær eller
jordbær. 
Frosne hindbær kan bruges. Er de løsfrosset (og uden
sukker), må bærrene trække lidt i sukker først. Frosne hindbær bliver bløde ved
optøning, specielt hvis de sukres, så derfor kan de ikke anvendes til at pynte
med. 
Triflien pyntes i stedet for med flødeskum og reven
chokolade. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Kvark
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------