Kyllingeunderlår, tilberedt i en lækker sauce og serveret
med friturestegt basilikum for at give farve og smag til retten.
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 30 min.
# Ingredienser
8 kyllingeunderlår
2 spsk sojasauce
1 spsk solsikkeolie
1 rød chili
100 g gulerod, i tynde stave
6 stilke bladselleri, i tynde stave
3 spsk sød chilisauce
olie, til stegning.
ca. 50 friske basilikumblade
* Tilberedning
1. Fjern eventuelt skindet fra kyllingeunderlårene.
Skær 3 snit i hvert af dem. De pensles med sojasauce.
2. Varm olien i en forvarmet wok og steg kyllingeunderlårene
i 20 min, eller til de er gennemstegte. Vend dem hyppigt.
3. Chilien udkernes og hakkes fint.
Kom chili, gulerod og bladselleri i wokken og svits
yderligere 5 min.
Rør chilisaucen i og lad det boble sagte, mens
basilikumbladene tilberedes.
4. Varm en smule olie i en tykbundet gryde.
Tilsæt forsigtigt basilikumbladene - hold god afstand fra
gryden og beskyt hånden med et viskestykke, for det kan sprutte noget.
Steg dem ca. 30 sekunder, eller til de begynder at krølle
sammen.
De må ikke blive brune. Afdryppes på køkkenrulle.
5. Arranger kyllingeunderlår, grønsager og stegeskyen på et
varmt fad, pynt med basilikumblade og server straks.
Næringsindhold:
Kalorier 196. Sukker 2 g. Proteiner 23 g. Fedt 10 g.
Kulhydrater 3 g. Mættede fedtsyrer 2 g.
Kokkens tip
Basilikum har en meget stærk smag, som passer perfekt til
kylling og kinesiske krydderier. Man kan anvende babyspinat i stedet for
basilikum, hvis man foretrækker dette.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Fjerkræ
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.