 
 
   
Denne velsmagende ret kombinerer smagen af lime, jordnødder,
kokos og chili. Kokosmælk kan købes i de fleste supermarkeder. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 15 min. 
 
# Ingredienser
1½ dl varm hønsekødbouillon 
25 g kokosfløde 
1 spsk solsikkeolie 
8 kyllingeoverlår uden skind og ben, skåret i lange, tynde
strimler 
1 lille, rød chili, i tynde skiver 
4 forårsløg, i tynde skiver 
1 spsk jordnøddesmør
1 limefrugt, fintrevet skal og saft af 
1 frisk, rød chili og forårsløgskvast, pynt 
kogte ris, tilbehør 
 
* Tilberedning
1. Hæld bouillon i et målebæger el)er en lille skål.
Kokosfløden smuldres i bouillonen. 
Rør, til den er opløst. 
 
2. Varm olien i en forvarmet wok eller stor, tykbundet
gryde. 
 
3. Tilsæt kyllingekød og svits under omrøring, til kødet er
gyldent. 
 
4. Rør chili og forårsløg i og svits dem nogle få min. 
Tilsæt jordnøddesmør, bouillon med kokosfløde, limeskal og
-saft og lad det simre uden låg i 5 min under hyppig omrøring, så det ikke
brænder fast. 
 
5. Læg retten på et varmt serveringsfad, pynt med chili og
forårsløgskvast og server med kogte ris. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 348. Sukker 2 g. Proteiner 36 g. Fedt 21 g. Kulhydrater
3 g. Mættede fedtsyrer 8 g. 
 
 
 
 

Kokkens tip
Server jasminris til denne krydrede ret. De har en
velduftende aroma, som passer godt til smagen i retten. 
Kokosfløde eller creamed coconut er den fede, cremede del af
kokosmælken. Når du køber en dåse kokosmælk, så stil den i køleskabet et døgns
tid. Herefter hælder du den vandige del fra, så der kun er det fede tilbage –
så har du kokosfløde! 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Fjerkræ
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.