Det her er en
usædvanlig kyllingeret, som nok skal blive en succes. Det herlige fyld af pære,
æble og banan sætter originalt og fint smag på det møre kyllingekød.
Tid: 1 time og 10
min, heraf 55 min i ovnen. Retten er fryseegnet. Holdbarhed 4 mdr. 4 pers.
# Ingredienser
1 frisk landkylling
(1,2-1,3 kg)
1 tsk salt
½ tsk ingefær
1 tsk paprika
1 pære
1 æble
1 banan
3 spsk olie
1 tsk soya
SAUCE:
3 dl bouillon (vand
+ terning)
2 tsk Maizena
salt og peber
1 spsk koncentreret
appelsinjuice
* Fremgangsmåde
1. Gnid kyllingen
indvendig med salt, ingefær og paprika.
2. Skyl pære og
æble. Pil bananen.
Fyld kyllingen med
både af æble og pære samt stykker af banan.
3. Pensl kyllingen
med olie blandet med soya.
Læg den i et ovnfast
fad.
4. Steg kyllingen i
ovnen ved 200 °C i 55 min.
5. Tag kyllingen op
af fadet.
6. Hæld stege skyen
i en gryde og spæd med bouillon til 3 dl.
Jævn saucen med Maizena udrørt i lidt koldt vand.
Giv saucen et opkog.
Smag til med salt,
peber og appelsinjuice.
7. Skær kyllingen i
4 dele.
8. Server
kyllingeretten med saucen og ris blandet med grønsager.
Tips:
Hvis du vil have en
lidt mere cremet sauce, kan du tilsætte 1 dl fløde.
Se alle de bedste opskrifter med Kylling eller
andet Fjerkræ
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------