 
 
   
Forret Frokost. Arbejdstid: 20 min. Stegetid, kyllingebryst: ca 10 min. Let at lave. Høj pris. 4 personer.  
   
# Ingredienser
til Kyllingebryst med tunfiskesauce
ca 400 g kyllingebrystfilet, evt. frossen, optøet 
20 g smør 
 
Tunfiskesauce:
1 ds tunfisk (ca 185 g) 
100 g
mayonnaise 
½ dl cremefraiche
saft af ½
citron 
2 spsk kapers 
Endvidere:
½ iceberg- eller wondersalat eller ....
1 bdt persille 
1-2 spsk kapers 
citronskiver 
salt og peber 
*
Sådan laves Kyllingebryst med tunfiskesauce
1. Brun smørret på en pande og steg kyllingestykkerne ca 5 min.
på hver side. 
Krydr dem med salt og peber og lad dem blive kolde. 
Del dem i 4 stykker på skrå. 
 
Tunfiskesauce:
2. Lad tunfisken dryppe af i en sigte og kom ingredienserne
til saucen i en blender og purér indholdet. Smag til med peber. 
Saucen kan også stødes sammen i en stor morter eller gnides
sammen i en skål. 
 
Anretning:
3. Skyl salaten og slyng den tør. Skær den i strimler. 
Anbring dem i bunden af et halvdybt fad og fordel kylling i
skiver herpå. 
 
4. Dæk kyllingestykker og salat helt med saucen og stil
fadet i køleskabet. 
Pynt med citronskiver, kapers og hakket persille før
servering. 
Server retten med ristet brød eller Flûtes. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Kyllingebryst
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------