 
 
   
Forret. Arbejdstid: 15-20 min. Kogetid: 25-30 min. Gratinering: 3-4 min. Middelsvær at lave. Lav pris. 4 personer.  
   
# Ingredienser
til Løgsuppe, gratineret
5-6 mellemstore løg (ca 600 g) 
25 g smør 
1 spsk olie 
2 spsk hvedemel 
1,5 l lys bouillon eller vand 
salt og hvid peber 
Endvidere:
8 skiver (daggammel) Flûtes eller lignende hvidt brød 
ca 100 g reven ost (gruyere eller emmentaler) 
ovnfaste portionsskåle 
*
Sådan laves Løgsuppe, gratineret
1. Pil løgene og skær dem i smalle ringe. 
 
2. Varm smør og olie i en gryde og »kog« løgene heri 10 min,
uden at de tager nævneværdig farve. 
Rør i dem af og til, så de underste ikke bliver for mørke. 
Sæt ovnen på 250 °C. 
 
3. Rør melet i gryden, sæt varmen lidt op, og rør, til melet
har taget lidt farve. 
Hæld den varme bouillon (vand) i under omrøring og lad
suppen koge ca 20 min.
Smag til med salt og peber. 
Så langt kan retten forberedes i god tid, ja dagen før. 
 
4. Rist brødskiverne i ovn eller på brødrister. 
Anbring en skive i hver portionsskål og dæk den med reven
ost. 
Fordel løgsuppen i skålene. 
Læg den anden brødskive over, dæk også den med et godt lag
reven ost.
Sæt straks skålene på midterrillen i den hede ovn, til osten
bobler gyldent, 3-4 min. 
Osten må ikke blive for mørk, så smager den bittert. 
Server straks. 
 
Tips: En krydderurtebuket af fx persille, laurbær og
timian kan koges med. 
Suppen kan gratineres i en stor ovnfast skål eller gryde. 
Så skal brødskiverne i til allersidst og drysses med ost
sekundet før suppen skal i ovnen. 
Et par dl af suppen kan udskiftes med hvidvin. 
Server gerne ekstra reven ost til suppen. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Løg
Se alle de bedste opskrifter med Suppe
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------