 
 
   
Forret Frokost. Arbejdstid: 25 min. Ovntid: ca 45 min. Afkøling i alt: ca 5 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. 6 personer. 
   
# Ingredienser
til Laksepostej, røget
400 g ferskrøget laks (evt. lakserester) 
1 æg 
3 æggehvider 
1 knsp cayennepeber 
1 knsp reven muskat 
2½ dl piskefløde 
1 spsk fintklippet dild 
Pynt: dildkviste og citronbåde 
Form: ca 1 l 
*
Sådan laves Laksepostej, røget
1. Skær laksen i små stykker. Fjern omhyggeligt alle ben. 
 
2. Blend lakse kødet ensartet. Sæt det i køleskabet ca 30 min.
 
3. Blend laksemassen med ægget og æggehviderne. 
Blend ½ minut, massen skal netop være ensartet. 
Krydr med cayennepeber og reven muskat.
Sæt atter laksemassen i køleskabet ca 30 min. 
 
4. Sæt ovnen på 180 °C. 
Sæt en lille bradepande, med lidt vand, i ovnen. 
 
5. Blend laksemassen med piskefløden. 
Tilsæt den finthakkede dild og kom massen i en velsmurt
ovnfast form. 
Dæk med alufolie og sæt formen i bradepanden. 
Vandet skal gå 2/3 op ad formen. 
Bag laksepostejen ca 45 min ved 180 °C. 
 
6. Lad postejen afkøle ca 4 timer i formen. 
Den skal være helt kold, før den serveres. 
 
Servering:
Vend postejen ud på et fad og skær den i skiver med en skarp
kniv. 
Pynt med dildkviste og citron både. 
Server Baguette
til samt evt en kold kryddersauce, fx Dip,
grøn. 
 
Tips: Har du ikke en blender, kan du male laksekødet
et par gange gennem kødmaskinen, passere det gennem en sigte og blande det med
de øvrige ingredienser. 
Rør farsen sammen i en skål på knust is og med en træske;
for meget varme får den til at skille. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Laks
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------