Forret. Arbejdstid: 25 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Lakserogn med avocado og grapefrugtsauce
100 g lakserogn
2 honduras-grapefrugter (rosa)
2 avocadoer
200 g koldt, usaltet smør
salt og peber
Pynt: frisk kørvel
*
Sådan laves Lakserogn med avocado og grapefrugtsauce
1. Skræl den ene grapefrugt og fjern den hvide hinde.
Skær fileterne fri med en skarp kniv mellem hinderne.
Gør det over en dyb tallerken, så saften opsamles.
2. Skræl avocadoerne, fjern stenene og skær avocadokødet i
både.
Læg dem på talelerkenerne og pensl med grapefrugtsaften, så
mørkner de ikke.
Læg de hindefri grapefrugtbåde over.
3. Pres den anden grapefrugt til 1 dl saft. Bring saften i
kog i en gryde.
4. Dæmp varmen og pisk smørret i, små stykker ad gangen.
Pisk, til saucen tykner, tag den fra varmen og smag til med
salt og peber.
5. Fordel lakserognen over avocadobåde og grapefrugtfileter.
Hæld grapefrugtsaucen ved, pynt med friske kørvelblade.
Server straks.
Tips: Grapefrugtsaucen kan erstattes af cremefraiche.
Vedr. istandgøring af lakserogn, se Kaviar, hjemmelavet.
Se alle de bedste opskrifter med Laks
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------