 
 
   
Forret Frokost. Arbejdstid: ca 20 min. Bagetid: ca 45 min. for 1 stor form og ca 25 min. for små. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.  
   
# Ingredienser
til Laksesoufflé
600 g rå laks 
1 tsk salt 
hvid peber 
2 æggeblommer 
1½ spsk maizenamel 
4 æggehvider 
2 dl piskefløde 
Souffléform: 1 l eller 4 portionsforme 
*
Sådan laves Laksesoufflé
1. Gør fisken i stand og befri den for skind og ben. Fiskehandleren
gør det gerne. 
Sæt ovnen på 180 °C (220 °C). 
 
2. Del laksekødet et par gange. 
Hak det en gang gennem kødmaskinen. 
Rør æggeblommerne i. 
Eller kør laksekødet kort i blender sammen med
æggeblommerne. 
 
3. Bland salt og peber med maizenamelet. 
Rør det glat med 1 dl af piskefløden og rør det i
laksefarsen lidt efter lidt. 
Rør den glat og ensartet. 
 
4. Pisk æggehviderne helt stive og pisk resten af fløden
halvstiv. 
Kom først den let piskede fløde i farsen og fold så hviderne
i med let hånd, så luften ikke klemmes ud af dem. 
 
5. Smør souffléformen(e) og fyld straks massen i, dog kun ¾
op, så der er plads til, at souffléen kan hæve. 
 
6. Sæt en stor soufflé på ovnens nederste rille og bag den
og gylden ca 45 min. ved 180 °C. 
Undgå så vidt muligt at åbne ovndøren før til sidst og da
med forsigtighed, da souffléen falder nemt sammen. 
Små souffléforme bages ved 220 °C på midterrillen og
bagetiden forkortes til ca 25 min. 
Server straks. 
 
Tips: Server Dildsauce, varm, Citronsauce, legeret
eller Krebsemousselinesauce
til. 
Klaret smør og små letkogte broccolibuketter klæ'r også
fint. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Laks
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------