Logo

Lammegryde med grønsager

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lammegryde med grønsager 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 40 min. Kogetid i alt: ca 45 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.

 
# Ingredienser til Lammegryde med grønsager
750 g udbenet lammebov
30 g hvedemel (3 spsk)
500 g tomater
250 g perleløg eller skalotteløg
2-3 fed hvidløg
50 g smør
5 dl lys bouillon, evt. delvis hvidvin
salt og peber
Krydderurtebuket: persille, estragonkvist eller laurbærblad, (citron)timian
Endvidere:
500 g små nye kartofler
250 g små nye gulerødder
4-5 små majroer
250 g bælgede grønærter (evt. frosne)
*
Sådan laves Lammegryde med grønsager
1. Skær lammekødet fri for fedt og sener og skær det i terninger på ca 3 cm.
Vend kødstykkerne i salt- og peberblandet mel.

 
2. Skold og flå tomaterne.
Fjern kernerne og skær tomatkødet i mindre stykker.

 
3. Pil løgene og lad dem forblive hele.
Pil hvidløgsfeddene og hak dem fint.

 
4. Varm smørret i en tykbundet gryde og brun kødet heri.
Tilsæt løgene og lad dem blive gyldne.
Tilsæt de hakkede hvidløg og lad det svitse med et øjeblik.

 
5. Kom tomatkødet og bouillon/hvidvin i gryden.
Krydr med salt og peber og læg krydderurtebuketten ved.
Lad retten koge ved svag varme under låg ca 30 min.

 
6. Skrab kartoflerne og gulerødderne og skræl majroerne tyndt.

 
7. Kom grønsagerne i gryden og lad retten koge 10-15 min, til grønsagerne er møre, men har bevaret biddet.

 
8. Tilsæt ærterne, varm retten igennem, smag til med salt og peber og server straks.

 
Tips: Godt brød eller Fettuccine kan ledsage.
Grønsagerne kan varieres, fx med grønne bønner, blomkål eller sukkerærter.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Lam

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 7.652 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her