Det siges, at denne franske gryderet har en historie, der
går over 180 år tilbage i tiden. Navnet »navarin« kommer sandsynligvis fra det
franske ord for majroe. Man kan sagtens komme andre grønsager i stuvningen, som
vi har gjort i denne opskrift.
Forberedelsestid 45 min. Tilberedning 2 timer. Let. Til 4
pers.
# Ingredienser
1 kg skært lammekød, fx skulder
¼ dl olie
40 g smør
1 stort løg, finthakket
1 spsk koncentreret tomatpuré
2 store tomater, flåede, udkernede og hakkede
3 fed hvidløg, hakkede
1 spsk hvedemel
bouquet garni (se opskrift)
150 g ærter
1 stor gulerod, i 5 cm stykker
2 majroer, skællede og i kvarte
12 nye kartofler
1 spsk friskhakket persille
* Tilberedning
1. Ovnen forvarmes til 200 °C.
Evt. fedt skæres af lammekødet og det skæres i 2,5 cm tern.
Olien opvarmes på en stegepande, og kødet brunes godt, gerne
lidt ad gangen.
Tag kødet af panden, lad fedtet dryppe af og stil kødet til
side.
2. En ovnfast gryde der rummer 3 l stilles på et middelvarmt
blus.
Smelt smørret heri.
Det hakkede løg sauteres, til det er blødt.
Tilsæt tomatpuré og steg videre i 3 min.
Tilsæt de hakkede hvidløgsfed og rør godt.
Tilsæt lammekødet sammen med evt. kødsaft.
Drys melet over retten og stil gryden i ovnen i 5 min.
3. Tag gryden ud af ovnen igen og stil den på et middelvarmt
blus.
Rør melet ind i retten og tilsæt gradvist ca. 1,5 l vand.
Rør hele tiden grundigt.
Lad retten simre i nogle min, mens overfladen skummes for
evt. urenheder.
Tilsæt bouquet garni og krydr med salt og peber.
Læg låg på gryden og stil den tilbage i ovnen.
Gryden skal stå i ovnen i ca. 1 time.
En stor gryde vand bringes i kog, og ærterne koges i ca. 3
min.
Hæld vandet fra ærterne og giv dem et kort ophold i koldt
vand.
Stil de kogte ærter til side.
4. Tag gryden ud af ovnen og stil den på et middelvarmt
blus.
Nu tilsættes gulerod, majroer og kartofler.
Lad retten koge i 10-15 min, til grønsagerne er møre.
Bouquet garni'en tages op og smides ud.
Smag retten til. Persillen røres i umiddelbart inden servering.
Se alle de bedste opskrifter med Gryderetter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.