 
 
   
Lasagne er en pastaret. Den mest kendte version er nok
Lasagne Bolognese, der som navnet antyder, stammer fra byen Bologna i
Norditalien. Lasagne indeholder pasta i form af tynde plader, der lægges i lag
adskilt af fyld og bechamelsauce. Fyldet kan fx være kødsauce, grønsager, fisk
eller svampe.
6-8 personer.  Kan tilberedes af børnekokke.
 Kan tilberedes af børnekokke.  Er fryseegnet
 Er fryseegnet
 
# Ingredienser
Kødsauce: 
150 g bacon i tynde skiver 
800 g magert, hakket oksekød 
2 auberginer i store tern (ca. 500 g) 
4 hakkede løg (ca. 300 g) 
50 g grofthakkede, soltørrede tomater 
2 dåser hakkede tomater (a ca. 400 g) 
4 dl tør rødvin, fx chianti 
2 tsk sukker 
4 tsk groft salt 
friskkværnet peber 
600 g friske eller 400 g tørrede, forkogte lasagneplader 
½ liter mornaysauce 
½ liter piskefløde 
2 spsk rasp 
 
Tilbehør: 
480 g landbrød og 600 g grøn salat 
 
* Tilberedning
Kødsauce: 
Skær baconskiverne i mindre stykker og 
steg dem i en stor gryde ved jævn varme i ca. 5 min. 
Tilsæt det hakkede kød og svits ca. 3 min eller til det
smuldrer og skifter farve. 
Tilsæt auberginer, løg, de to slags tomat, rødvin og
krydderier. 
Kog saucen ved svag varme og under låg i ca. ½ time. 
Tag låget af gryden og kog videre ved jævn varme i ca. ½
time. 
Smag saucen til. 
 
Smør 2 brødforme (a ca. 2½ liter) med smør. 
Del lasagnepladerne i 12 portioner - de skal passe til
formenes størrelse. 
Rør mornaysauce og fløde sammen i en skål. 
Fordel kødfyld, mornaysauce-blanding og lasagneplader i de 2
smurte brødforme 
således: 
Kom først 1½ dl kødsauce i bunden af hver form. 
Hæld dernæst ½ dl sauce-blanding i hver og dæk med et lag
lasagneplader. 
Fortsæt i nævnte rækkefølge - slut med resten af sauce-blandingen.
Drys lasagnen med rasp.
 
Bag den i ca. 45 min ved 200 °C på en plade med bagepapir,
midt i ovnen. 
Lad lasagnen trække tildækket på køkkenbordet i ca. 10 min. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Lasagne
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.