Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 40 min. Kogetid, kødsauce: ca 20 min. Kogetid, lasagneplader: 6-8 min. Ovntid: ca 20 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Lasagne verdi al forno
400 g grønne lasagneplader
Ragù bolognese:
50 g bacon
250 g hakket oksekød
100 g kyllingelever
10 g smør
1 løg
1 gulerod
1 stængel blegselleri eller et lille stykke selleri
3 spsk konc. tomatpuré
1 dl hvidvin
2 dl bouillon eller vand
salt og peber
Bechamelsauce:
1½ spsk smør
1½ spsk hvedemel
2,5 dl mælk
reven muskatnød
salt og peber
Endvidere:
1 spsk olie
smør til fadet
1 dl friskreven parmesanost
Ovnfast fad
*
Sådan laves Lasagne verdi al forno
Ragù bolognese:
1. Skær baconen i små stykker.
Hak løget, riv guleroden groft og snit blegsellerien eller
riv selleristykket fint.
Skær kyllingeleveren i mindre stykker.
2. Brun baconen i smørret i en tykbundet gryde.
Tilsæt løget, lad det blive gyldent, og tilsæt derefter
gulerod og blegselleri eller selleri.
3. Kom det hakkede oksekød og kyllingeleverne i gryden og
lad det skifte farve, mens det vendes.
4. Tilsæt tomatpure, hvidvin og bouillon (vand), så det står
lidt over grydens indhold.
Krydr med salt og peber og lad saucen koge ved svag varme
under låg ca 20 min.
Lasagneplader:
5. Bring rigeligt, letsaltet vand i kog i en gryde.
Tilsæt 1 spsk olie og kog lasagnepladerne, nogle stykker ad
gangen, 6-8 min eller følg anvisningen på emballagen.
Tag dem op med en hulske og læg dem på et rent klæde.
Bechamelsauce:
6. Smelt smørret i en gryde og rør melet i.
Tilsæt mælken lidt ad gangen og rør godt imens.
7. Lad saucen koge igennem uden at brune og smag den til med
reven muskatnød, salt og peber.
8. Sæt ovnen på 200 °C.
9. Smør et ovnfast fad, eller en lille bradepande, godt.
Begynd med et lag lasagneplader og læg skiftevis
lasagneplader, ragù bolognese og et lag bechamelsauce i fadet.
Bliv sådan ved og slut med bechamelsauce.
Drys med parmesan.
10. Sæt fadet i ovnen ca 20 min ved 200 °C, til retten er
gylden.
Tips: Se evt. Lasagne,
hjemmelavet
Det er vigtigt at bruge friskreven parmesanost, da den
færdigkøbte giver en bitter smag.
Et helt stykke parmesan, til at rive selv, er uhyre drøjt,
og det holder mange måneder, når det opbevares svalt og tørt.
INFO: Lasagne Al Forno betyder "lasagne bagt i en
ovn", og denne version er grøn (deraf "verdi"), fordi den har
spinat.
I italiensk køkken er ragù en kødbaseret sauce, der ofte
serveres med pasta. Et italiensk gastronomisk samfund, Accademia Italiana della
Cucina, dokumenterede flere ragù-opskrifter. Opskrifternes fælles egenskaber er
tilstedeværelsen af kød og
det faktum, at alle er saucer til pasta.
Se alle de bedste opskrifter med Lasagne
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------