 
 
Her får du en nem og hurtig opskrift på gammeldags hønsekødsuppe,
der laves af rester af en kogt høne eller stor kylling. Kan serveres med
hjemmebagte boller
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca. 20 min. 
 
# Ingredienser
2 gulerødder 
1 liter
hønsekødsuppe 
2 æggeblommer 
2½ dl piskefløde 
rester af kogt
hønsekød 
salt, hvid peber 
bredbladet persille eller kruspersille 
 
* Tilberedning
1. Skrab
gulerødderne, skær dem i mindre stykker og kør dem til mos i blenderen med lidt
suppe. 
 
2. Bring suppen i
kog, tilsæt mosen og lad det simre i 10 min. 
 
3. Pisk
æggeblommerne med fløden og tilsæt lidt af den varme suppe. 
Hæld det tilbage i
gryden og varm op under stadig piskning. 
Suppen må IKKE koge. 
 
4. Skær hønsekødet i
mindre stykker, der varmes i suppen. 
Smag til med salt og peber og drys med grofthakket persille. 
 
5. Giv hjemmebagte
boller til.