 
 
   
Middelsvær at lave. Lav pris. Fryse-egnet. 4 personer. Frokost. 
Arbejdstid: 15 min. Kogetid, linser: 10-15 min. Afkøling: ½ time 
 
# Ingredienser
til Linsepostej
200 g røde linser 
4 dl vand 
 
Krydderurtebuket:
1 kvist timian 
1 laurbærblad 
Endvidere:
1 tsk koriander 
1 tsk kommen 
30 g kokosmel (knap 1 dl) 
salt og peber 
Pynt: ristet kokosmel og/eller hakkede hasselnøddekerner 
*
Sådan laves Linsepostej
1. Skyl linserne godt under rindende, koldt vand. 
Kom dem i en gryde med vandet og bring dem i kog. Skum
linserne. 
Tilsæt krydderurtebuketten og kog under låg, 10-15 min., til
vandet er opsuget. 
Fjern krydderurtebuketten. 
 
2. Blend eller purer linserne. 
Stød koriander og kommen i en morter og rør det i pureen. 
 
3. Rist kokosmelet på en tør pande. 
Lad det afkøle, inden det røres i. 
Smag linsepostejen til med salt og peber. 
 
Anretning:
4. Lad postejen køle af ca ½ time og anret den i en lille
skål.
Pynt med lidt ristet kokosmel og/eller hakkede
hasselnøddekerner. 
 
Tips: Postejen kan røres blødere med lidt ymer, hvis
konsistensen er for fast. 
Postejen kan anvendes som vegetarisk smørepålæg på fx Fuldkornsrugbrød.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Linser
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------