 
 
   
Tilbehør. Arbejdstid: 15 min. Kogetid: ca 25 min. Let at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. Fryse-egnet. 4 personer. 
   
# Ingredienser
til Linser, kogte
250 g brune linser 
1 løg 
1 laurbærblad 
1 lille kvist timian eller 1 tsk tørret 
1½ tsk salt samt lidt peber 
*
Sådan laves Linser, kogte
1. Skyl linserne i en sigte under rindende, koldt vand og
lad dem dryppe af. 
 
2. Pil løget og skær det i kvarte. 
 
3. Kom linser og vand i en gryde og bring det i kog. 
Skum omhyggeligt og tilsæt løg, laurbærblad, timian, salt og
peber. 
 
4. Kog linserne ca 25 min. under låg, til de er møre. 
Hæld linserne til afdrypning i en sigte og kom dem i en varm
skål. 
 
5. Fjern evt løg, laurbærblad og en eventuel timiankvist
inden serveringen. 
 
Tips: Server til kødretter, specielt lam. 
Linserne skal være dækket afvand, når de bringes i kog. 
Beregn vandmængden til cirka tre gange linsernes vægt. 
Hvis linserne udblødes 6 timer i koldt vand inden kogningen,
skal de kun koge i 15-20 min. 
Linsevandet kan tilsættes 1 fed hvidløg, 1 groftskåren
gulerod og et par hele nelliker. 
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.
 
Variation:
Lad kogte linser dryppe af i en sigte. 
Smelt ca 20 g smør i en gryde og ryst linserne blanke heri. 
Drys persille over og server. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Linser
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------