Logo

Linsesuppe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Linsesuppe 

 
Let at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. Fryse-egnet. 4 personer. Forret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 30 min.

 
# Ingredienser til Linsesuppe
175 g brune linser
1 løg
2 gulerødder
1 skive selleri (75 g)
2 spsk olie
1,5 dl bouillon eller vand
½ tsk spidskommen
1 spsk citronsaft
salt og peber
*
Sådan laves Linsesuppe
1. Skyl linserne i en sigte under rindende, koldt vand og lad dem dryppe af.

 
2. Pil løget, skræl gulerødder og selleri.
Skær grønsagerne i små tern.

 
3. Varm olien i en gryde og svits grønsagerne 2-3 min, uden at de tager farve.

 
4. Kom linser, bouillon og spidskommen i gryden og lad suppen koge småt under låg ca ½ time, til linserne er møre.

 
5. Purér suppen gennem en sigte eller i blender og kom den tilbage i gryden.

 
6. Varm suppen igennem og tilsæt lidt vand, hvis den er for tyk.
Den skal have konsistens som gule ærter.
Smag suppen til med citronsaft, salt og peber.
Server straks, gerne med et drys persille sammen med godt brød, fx Fuldkornshvedebrød eller Landbrød.

 
Tips: Suppen kan krydres med 1 fed hvidløg og en kvist sar. Se Bønneurt.
3-4 skiver røget flæsk skåret i tern kan svitses, inden grønsagerne kommes i gryden.
½ dl ris kan svitses sammen med løget, inden bouillon og linser kommes i.
Grønsagerne kan så delvis udelades.
Suppen kan koges med røde linser.
De koger ud på ca 20 min. og skal ikke pureres.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Linser

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 5.413 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Tilmeld nyhedsmail her

Nyeste kommentarer

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her