 
 
   
Sprøde kager, som du
anretter med en sød kompot af papaya, kiwi og ananaskirsebær. Kagerne kan
steges i god tid og så bages færdige lige inden serveringen. 
Tid: 45-50 min,
heraf 10 min i ovnen. 24 stk. 
 
# Ingredienser
100 g smør
1½ dl hvedemel 
3 dl vand 
6 æg
2½ dl piskefløde 
½ tsk salt 
1 tsk vaniljesukker 
 
KOMPOT: 
saften af ½ citron 
½ dl sukker 
1 dl vand 
1 papaya 
2 kiwi 
10 ananaskirsebær 
 
* Fremgangsmåde
1. Kog smør, mel og
vand til en tyk dej i en gryde. 
Tag gryden fra
varmen. 
 
2. Del æggene i
blommer og hvider. 
Rør blommerne i
dejen, en ad gangen. Lad dejen køle af. 
 
3. Pisk fløde og
æggehvider til skum i hver sin skål. 
 
4. Smag æggeblommedejen
til med salt og vanilje sukker. 
 
5. Vend flødeskum og
æggehvider i. 
 
6. Steg kagerne i en
blinispande, kun på den ene side. 
Læg dem sammen to og
to med de ubagte sider mod hinanden. 
Læg de dobbelte kager
i et ovnfast fad. 
 
7. Kog citronsaft,
sukker og vand til en lage. Lad den svale af. 
 
8. Skræl papaya og
kiwi og skær dem i tern. 
Del
ananaskirsebærrene i halve. Læg frugten i sukkerlagen. 
 
9. Bag kagerne ved 225
°C i 10 min eller til de er hævede. 
Server dem straks med den eksotiske frugtkompot til. 
 
Tips: Dejen kan smages til med reven citron- eller
appelsinskal i stedet for vaniljesukker. 

Blinispande
 
Se alle de bedste opskrifter med Dessert
Se alle de bedste opskrifter med Is og sorbet
Se alle de bedste opskrifter med Frugt og bær
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------