 
 
   
Den ultimative chokolade-dessert. Lun chokoladebombe med
hasselnødder, chokoladesauce og hjemmelavet flødeis. Desserten over dem alle
4 personer
 
# Ingredienser 
CHOKOLADEBOMBE: 
50 g kraftig mørk chokolade 
2 æggeblommer 
75 g fintblendede hasselnødder
2 æggehvider 
50 g flormelis 
 
DESUDEN: 
kakao til drys 
 
GUANAJA-CHOKOLADESAUCE: 
1 dl stærk kaffe 
50 g mørk chokolade med højt kakaoindhold 
 
FLØDEIS: 
2 dl fløde 13% 
2 spsk sukker 
¼ stang vanilje 
2 æggeblommer 
 
KARAMELSAUCE: 
½ dl vand 
50 g sukker 
 
* Tilberedning
 

1 Start med at tilberede isen. 
Kom alle ingredienserne i en tykbundet gryde og 
pisk dem sammen. 
Varm blandingen langsomt op, til den tykner, 
men uden at den koger. 

2. Si cremen igennem en fintmasket sigte. 
 

3. Frys cremen i en ismaskine eller: 
Frys den i en fryser i 20 min, rør igennem og 
frys atter 20 min - gentag dette endnu to gange, 
inden isen fryses endeligt. 
 

4. Smelt chokoladen til bomberne i en 
tykbundet gryde over vandbad. 
Tag den fra varmen og afkøl let. 
Rør æggeblommerne og 
de fintmalede nødder i chokoladen. 
 

5. Pisk æggehviderne næsten stive, 
tilsæt sukkeret og pisk dem helt stive. 
Vend dem i choko-nøddemassen og fordel 
dejen i 4 portionsforme. 
Bag dem i en forvarmet ovn ved 150 °C i 25 min. 
 

6. Til chokoladesaucen varmes kaffen op, 
og chokoladen røres i over svag varme, 
til den er smeltet, og saucen har en ensartet konsistens. 
Til karamelsaucen koges vand og sukker 
sammen til en gylden, tyndtflydende karamel. 
 
Ved anretningen drysses den lune chokoladebombe med lidt
kakao, inden den placeres på et tyndt lag karamelsauce og overhældes med
chokolade. 
Læg is på eller ved og server straks. 
 
VIN FORSLAG: Recioto Delia Valpollicella, rød dessertvin,
Italien 
 
Se andre gode opskrifter med Chokoladedessert
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person,
Børnekokke eller Mad på 30 min.