 
 
   
Linser er små, tørrede bælgfrugter. De koges uden
udblødning, før de spises. Linser har et relativt højt indhold af protein og
kan derfor erstatte kødet, fx i vegetarretter. Linser findes i flere farver -
brune, røde, gule og grønne. De grønne linser fra Puy i Frankrig er kendte for
deres fine smag og aroma, som kommer af de særligt gunstige klima- og
jordbundsforhold i området. 
3-4 personer.  Kan
tilberedes af børnekokke.
 Kan
tilberedes af børnekokke.
 
# Ingredienser
2 dl grønne linser, fx grønne linser fra Puy (ca. 150 g) 
1 liter vand 
1 tsk groft salt 
50 g smør 
3 porrer i tynde, skrå ringe (ca. 200 g) 
1 gul peberfrugt i korte strimler (ca. 125 g) 
1 rød peberfrugt i korte strimler (ca. 125 g) 
½ dl japansk sojasauce 
½ tsk groft salt 
friskkværnet peber 
100 g pastaost 
 
* Tilberedning
Skyl linserne godt i flere hold koldt vand. Lad dem dryppe
af i en sigte. 
Bring vand, salt og linser i kog i en gryde. 
Kog linserne ved svag varme og under låg ca. 15 min eller
til de er møre. 
Hæld linserne til afdrypning i en sigte. 
 
Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det
bruner. 
Svits porrer og peberfrugter i ca. 2 min. 
Vend de kogte linser i og svits i ca. 1 min. 
Tag gryden af varmen og tilsæt sojasauce, salt og peber.
Smag til. 
 
Ved serveringen: Anret den lune salat på
portionstallerkener. 
Kom lidt sky over salaten, drys med ost og server straks. 
Server evt. resten af skyen i en skål ved siden af. 
 
Tips: Kan serveres til stegt kød, fx flanksteak,
hakkebøffer, lammekoteletter eller skinkeculotte.
Den lune salat med grønne linser egner sig glimrende som
vegetarret til 3 personer. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Grønne linser
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.