Forloren and er en herlig og fyldig efterårsret. Det er
simpelthen svinemørbrad fyldt med æbler og svesker, ligesom du ville gøre med
en and.
Arbejdstid: 45 min. Stegetid: ca. 25 min. 6 personer
# Ingredienser til forloren and:
2 svinemørbrader
salt og peber
2 mellemstore æbler
10-12 svesker uden sten
25 g smør
2 dl suppe, bouillon eller vand
2 dl (piske)fløde
jævning
½ tsk ribsgelé
*
Sådan laver du forloren and:
Befri mørbraderne for den store (sølv)sene.
Flæk mørbraderne halvt igennem på langs og bank dem lidt
flade med håndroden.
Drys dem med salt og peber.
Vask eller skræl æblerne og skær dem i tynde både.
Læg æbler og svesker på den ene mørbrad.
Læg den anden over og bind omkring med kødsnor.
Gnid kødet udvendigt med salt og peber.
Brun "anden" på alle sider i en gryde med gyldent
smør.
Dæmp varmen og hæld bouillon ved.
Lad kødet stege under låg i ca. 15 min.
Vend det og lad det få endnu 15-20 min.
Tag kødet op af gryden og lad det hvile under stanniol, mens
saucen tilberedes.
Hæld det meste af fløden i gryden og rør resten med mel til
en jævning.
Bring skyen i kog og jævn saucen.
Smag den til med gelé, salt og peber.
Skær "anden" i pæne skiver og server ovnstegte
kartofler og en salat til.
Ovnstegte kartofler:
Skyl og tør 1½ kg små kartofler og læg dem i et ovnfast fad.
Vend 2-3 spsk olie i og drys med salt, peber og 1 tsk tørret
rosmarin.
Lad kartoflerne stege i ovnen i 40 min.
Vend 1 dl finthakket persille i lige før servering.
Se
dejlige desserter her
Kilde: Hjemmets bedste MAD