 
 
  En lækker ret som kombinerer asiatisk teknik med italiensk krydring. Server med pasta, for at bringe det bedste i begge køkkener frem. Wokteknikken er god, hvis du vil bevare vitaminerne i grønsagerne. 
 
Forberedelse 20 min. Tilberedning 15 min. 4 portioner 
 
#Ingredienser
450 g svinemørbrad eller skinkekød 
350 g pasta 
4 fed hvidløg 
1 rødløg 
1 rød peberfrugt 
1 grøn peberfrugt 
2 spsk hvedemel 
1 spsk olie 
1 dåse knuste tomater 
1 ½ dl hønsebouillon 
½ dl hakket frisk basilikum eller 
2 spsk tørret basilikum 
 
* Tilberedning
1. Kog pastaen efter pakkens anvisninger. 
Pil og hak hvidløgsfeddene. 
Pil rødløget og skær det i tynde skiver. 
Rens peberfrugterne og skær dem i strimler. 
Lad pastaen dryppe af og hold den varm. 
 
2. Skær kødet i strimler. 
Læg melet i en dyb tallerken og vend kødet rundt, 
så det bliver dækket af mel. 
 
3. Opvarm olien i en wok ved jævn varme. 
Tilsæt kødet og brun under omrøring, til det ikke 
længere er rosa indeni, ca. 3 min. 
Læg kødet til side. 
 
4. Kom løg og hvidløg i wokken og brun under omrøring, ca. 4
min. 
Tilsæt peberfrugterne og brun yderligere 4 min. 
 
5. Tilsæt tomater og bouillon og giv det et opkog 
Tilsæt kødet og kog under omrøring, til kødet er 
gennemvarmt, 2-4 min.
Tilsæt basilikum. 
Anret pastaen på tallerkener og øs kød, sauce og grønsager
over. 
Server. 
 
Tips:
 
 
Hvis du laver en større portion, skal du passe på ikke at 
fylde for meget kød på ad gangen. Del det i to portioner, 
ellers bliver det ikke brunt. 
 
 
Anvend kun bladene på basilikummen, for kvistene kan være 
seje og lidt bitre. Nip bladene af og kasser kvistene, inden 
basilikummen hakkes. 
 
Pr. portion: Energi: Kcal 423 = kj 1776 
Kulhydrat 57 g Protein 33 g Fedt 7 g (15%) Fibre 2 g 
 
Se alle de bedste opskrifter med Svinekød eller Lammekød
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.