Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 15 min. Stegetid: ca 12 min. Let at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Makrel, stegt
4 ferske makreller (ca )
2 spsk (rug)mel
salt og peber
smør til stegning
*
Sådan laves Makrel, stegt
1. Gør fisken i stand. Se Fisk, Rensning af rundfisk og Udbening.
2. Bland (rug)mel, salt og peber og vend makrellerne heri.
Lad dem hvile nogle min., så melblandingen når at
stabilisere sig.
3. Lad smørret bruse af på en stegepande og steg makrellerne
5-6 min. på hver side.
Sørg for, at der er fedtstof nok, så de får helt og ensartet
sprødt og gyldent skind.
Server på et varmt fad.
Tips: Server brunet smør (gerne tilsat hakket
persille), citronsaft og kapers til.
Og små, faste pillekartofler.
Makrel, fyldt
Rundrens makrellerne, se Fisk, Rensning af rundfisk og Udbening,
og fyld dem med en blanding af et revet æble og en spsk fintreven peberrod og
lidt smør.
Vend dem i salt- og peberblandet (rug)mel som herover, og
steg dem ved lidt lavere varme og lidt længere, så fyldet når at mørne og give
smag.
Makrel i tomatfad
Smør et ovnfast fad og dæk bunden med tomatskiver.
Hak et lille løg fint og bland det med 1 bdt hakket dild
eller persille.
Fordel halvdelen over tomaterne.
Læg de 4 makreller over, med eller uden ben, og dæk dem med
den resterende krydderurteblanding.
Krydr med salt og peber, og hæld et par dl fløde i fadet.
Læg alufolie eller låg på og sæt fadet på ovnens midterrille
ved 200 °C i ca 25 min.
Server med pillekartofler eller løse ris.
Se alle de bedste opskrifter med Makrel
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm
køleskab, Mad til 1
person eller Mad på 30
min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------