 
 
   
Dessert. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 10 min. Skal trække: mindst 2 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. 8 personer.  
   
# Ingredienser
til Mandariner i honninglage
8 mandariner 
16 hele nelliker 
Kogelage:
1 dl vand 
4 spsk honning 
4 spsk mandarin- eller anden orangelikør 
 
Råcreme:
2 æggeblommer 
3-4 spsk sukker (½ dl) 
3,5-
piskefløde 
Endvidere: friske citronmelisseblade 
Ufarvet bomuldsgarn 
Portionsglas 
*
Sådan laves Mandariner i honninglage
1. Pil mandarinerne. 
Hold mandarinerne sammen ved at ombinde dem med ufarvet
bomuldsgarn. 
Stik et par nelliker ind i hver mandarin. 
 
Kogelage:
2. Pisk vand og honning sammen i en bredbundet gryde og
bring blandingen i kog.
Dæmp varmen og stil mandarinerne side om side i lagen. 
Kog dem ved svag varme og under låg 5 min. 
Vend dem forsigtigt med to skeer og kog yderligere 5 min.
Lad mandarinerne køle af i lagen. 
 
3. Tag forsigtigt mandarinerne op og rør likøren i lagen. 
Læg mandarinerne tilbage i lagen og lad dem trække svalt og
tildækket, til de er kolde, mindst 2 timer, gerne til næste dag. 
 
Råcreme:
4. Pisk æggeblommerne lyse og lette med sukkeret. 
Pisk fløden stiv og rør den sammen med æggeblandingen. 
 
Anretning:
Tag mandarinerne op af lagen og fjern bomuldsgarnet. 
Anret dem i kolde portionsglas, hæld lagen ved og pynt med
citronmelisse. 
Server råcremen til. 
 
Tips: Clementiner eller små, søde appelsiner kan
bruges. 
Server evt. flødeskum eller Creme
Chantilly til i stedet for råcreme. 
Citronmelisse kan være vanskelig at få ved mandarin-tide,
men det smager også fint at pynte med Appelsinskal,
syltet, eller ristede mandelflager.
 
Se alle de bedste opskrifter med Mandarin
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm
køleskab, Mad til 1
person eller Mad på 30
min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------