Dette er en usædvanlig kombination, men den er god, når blot mangoen er meget umoden. Papaya kan anvendes i stedet for mango.
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 10 min.
Tilberedning: 0 min.
# Ingredienser
1 stor, umoden mango, skrællet og skåret i lange tynde
strimler
1 lille, rød chili, udkernet og fint hakket
2 skalotteløg, fint hakkede
2 spsk citronsaft
1 spsk lys sojasauce
6 ristede vandkastanjer fra dåse, delt i kvarte
1 vandmelon, tilbehør
1 lollo blonde salathoved eller anden sprød salat
15 g korianderblade
* Tilberedning
1. Mangostrimlerne lægges et øjeblik i koldt vand for at
fjerne frugtsirup.
Imens røres chili, skalotteløg, citronsaft og sojasauce
sammen.
Mangostrimlerne afdryppes og blandes med vand kastanjer.
2. Melonkurven: Anbring vandmelonen på et plant underlag.
Hold en kniv vandret og drej melonen om dens akse, sådan at
kniven markerer en lige linje rundt om dens midte.
Marker et 2½ cm bredt håndtag hen over den øverste halvdel.
(Skal kurven have en siksakrand markeres denne, inden man
begynder at skære.)
3. Med en skarp kniv følges linjerne til håndtaget og der
skæres et dybt, lodret snit.
Skær derefter ned på den anden side af håndtaget.
Følg nu midterlinjen og skær en lige eller siksak linje.
Sørg hele tiden for, at kniven peger mod melonens midte og
holdes vandret i forhold til bordpladen, sådan at det afskårne stykke melon kan
trækkes fri, når man kommer til håndtaget.
4. Melonen udhules med en ske. Den fores med salatblade.
Læg mango og vandkastanjer i midten, hæld dressingen over og server.
Næringsindhold:
Kalorier 26. Sukker 3 g. Proteiner 1 g. Fedt 0.2 g.
Kulhydrater 6 g. Mættede fedtsyrer 0 g.
Kokkens tip
Skalotteløg har en mindre skarp smag end zittauerløg, og de
kan være runde eller aflange.
Når man køber skalotteløg, skal man vælge faste løg med tør
skal. De kan opbevares i køleskab i op til en uge.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Salater
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.