
 
       
Gammeldags oksesteg er en god gammel ret, som falder i de
flestes smag. Få opskriften, helt som mormor lavede den, her.
Til 6 personer.
Marineringstid: 12 timer. Ikke særlig fryseegnet 
 
# Ingredienser
1½ kg
okseinderlår/klump 
100 g spæk/bacon i
tynde skiver 
smør 
4 porrer 
1 spsk maizenamel 
1 spsk tomatpuré 
Krydderbuket: 
3 kviste persille 
1 kvist timian 
1-2 laurbærblade 
Marinade: 
4 dl rødvin 
2 spsk olie 
2 gule løg 
4 hele nelliker 
hele peberkorn 
 
* Fremgangsmåde
1. Stik de hele
nelliker i de pillede løg. 
Læg stegen i et dybt
fad med 10 hele peberkorn, de hele løg, olie og rødvin. 
Dæk fadet med
alufolie og lad det stå køligt i ca 12 timer. Vend stegen af og til. 
 
2. Tør stegen godt
af. 
Spæk/baconskiverne
krydres på den ene side med salt og peber og lægges over stegen med den
krydrede side indad. 
Sæt dem fast med
tandstikkere. 
 
3. Brun stegen i
smørret i en stor gryde. 
Tilsæt den siede
marinade (gem løgene). 
Bind krydderbuketten
sammen og læg den i gryden. 
Lad stegen snurre under låg ved svag varme i ca 2 timer. 
 
4. Når kødet er
næsten mørt, fjernes krydderbuketten. 
Tilsæt løgene (fjern
nellikerne). 
Lad det hele snurre
videre, til kødet er mørt. 
 
5. Tag stegen op og
hold den varm; fjern spæk/bacon og tandstikkere. 
Tag også løgene op. 
Jævn skyen med lidt mel udrørt i vand. 
Smag saucen til med
tomatpuré og krydderier. 
6. Server stegen i
skiver med løgene på fadet. 
Saucen hældes i en
sauceskål, og server grøn salat og kogte kartofler til.
 
INFO: At braisere
vil sige at stege med tilsætning af væde. 
Metoden gør de mindre møre kødstykker saftige og velsmagende. Kødet kan også
marineres inden stegningen - det mørner. Både kød og sauce får en fin smag,
hvis kødet steges med lidt af marinaden. Spæd med måde, hvis den er stærkt
krydret.