 
 
   
En forfriskende frugtsalat, ideel efter et mættende måltid.
Charentais- og cantaloupmeloner er også velegnede. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Meget let. Forberedelse: 1¼ time.
Tilberedning: 0 min. 
 
# Ingredienser
½ galia melon 
2 kiwier 
125 g grønne druer uden kerner 
1 papaya, halveret 
3 spsk orangelikør, fx Cointreau 
1 spsk hakkede blade af citronverbena, citronmelisse eller
mynte 
citronverbenakviste eller ananaskirsebær til pynt 
 
* Tilberedning
1. Melonerne halveres, kernerne fjernes, og hver halvdel
skæres i fire skiver og skrælles. 
Kødet skæres i tern og lægges i en skål. 
 
2. Kiwierne skrælles og skæres i skiver på tværs. 
Kommes i skålen til melonen sammen med druerne. 
 
3. Fjern kernerne i papayaen og skræl den. Skær kødet i
mindre stykker. 
Kom dem i skålen og bland det hele godt. 
 
4. Rør likør og citronverbena sammen og hæld det over
frugterne. 
Lad dem trække 1 time; rør af og til. 
 
5. Hæld frugtsalaten op i glas og hæld saften over. 
Pynt med citronverbena eller ananaskirsebær. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 88. Sukker 17 g. Proteiner 1 g. Fedt 0.2 g.
Kulhydrater 17 g. Mættede fedtsyrer 0 g. 
 
 
 


Kokkens tip
Citronmelisse er en citronduftende krydderurt med let
behårede blade og en udpræget smag af citron. Også citronverbena kan
anvendes - den har en endnu stærkere citronsmag og glatte, lange blade. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Dessert
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.