 
 
   
Her får du frugtdessert i flere spændende udgaver. Fx melon-velouté med hindbær, med appelsinlikør, med jordbær, med abrikos eller
med vandmelon
Forberedelse: 15 min. 
4 personer. 
 
# Ingredienser
2 cantaloup-meloner
2 spsk melis 
2 spsk orangeblomstvand
200 g mascarpone
75 g flormelis
250 g hindbær 
 
* Tilberedning
Halvér melonerne, fjern kernerne, og udstik nogle få, 
små kugler med en melonske. (skær evt i tern)
Sæt dem til side. Skræl melonerne. 
Kør resten af frugten i foodprocessor med sukker og 
orangeblomstvand. Køl af. 
Pisk mascarponen luftig, og tilsæt flormelissen lidt ad
gangen. 
Fold forsigtigt cremen i den purerede melon. Sæt det på køl.
Fordel denne velouté i 4 portionsskåle eller tallerkener
lige før servering. 
Drys med små melonkugler samt hele hindbær. 
 
Melon-velouté med appelsinlikør
Udskift orangeblomstvandet med 2 spsk appelsinlikør, fx
Cointreau,
og pynt med mynteblade.
 
Velouté med jordbær
Udskift hindbærrene med skiver af jordbær, dryppet med
Muscat-vin.
Server suppen sammen med jordbærsorbet.
 
Abrikos-velouté 
Udskift hindbærrene med 250 g abrikosstykker, og 
smag til med 2 spsk amaretto.
Tilsæt ristede mandelflager
 
Vandmelon-velouté med hindbær.
Kør kødet af en lille vandmelon med 50 g hindbær i
foodprocessor.
Tilsæt 1 nip stødt kardemomme og 2 spsk sukker.
Servér i en halv, tom vandmelonskal, tilsæt hele, friske
hindbær.
 
Se alle de bedste opskrifter med  Dessert  Is og sorbet  Frugt og bær  Tærter  Brød  
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------