 
 
   
Her finder du en god opskrift på mousse. Mousse er en skøn forret,
som også er rigtig fin på et buffetbord. Røget torskerogn kan erstattes af
røget kaviar
6 personer 
 
# Ingredienser
125 g røget torskerogn 
2 blade husblas 
¼ liter piskefløde 
150 g frosne, optøede rejer 
3 spsk friskklippet purløg
¼ tsk groft salt 
friskkværnet peber 
1¼ spsk friskpresset citronsaft 
 
Pynt:
friskklippet purløg, purløgsstrå og evt. røget torskerogn 
 
Tilbehør: 
150 g ristet rugbrød 
 
* Tilberedning
Fjern hinderne og evt årer fra torskerognen og mos den fint
med en gaffel. 
Gem evt. lidt af rognen - til pynt. 
Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 5 min. 
Pisk fløden et kort øjeblik til et meget blødt skum. 
Vend torskerogn, rejer, purløg, salt og peber i. 
Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved. 
Smelt den, sammen med 2 spsk vand, i en skål i vandbad. 
Afkøl husblassen med citronsaften og rør den i torskerogns-blandingen.
Smag moussen til og fordel den i 6 portionsskåle (a ca. 1½
dl) eller 
en stor skål (ca. 1 liter). 
Stil moussen tildækket i køleskabet i mindst 3 timer. 
 
Tips: Moussen kan tilberedes og stå tildækket i
køleskabet til næste dag. 
I stedet for røget torskerogn kan man anvende samme mængde
røget kaviar. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Mousse
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.