
 
Den friske duft af appelsiner neutraliserer broccoliens lidt tunge aroma, og de knasende hasselnødder gør harmonien perfekt 
Til 2 personer. ❤
Er du alene så halvér ingredienserne. Tilberedning: 35 min.
 
# Ingredienser
500 g broccoli
25 g hasselnødder
1 økologisk appelsin
50 g smør
salt og peber
 
* Tilberedning
1. Broccoli deles i buketter, stænglerne skrælles og
skæres i 1 cm store terninger. 
Hasselnødder hakkes groft. 
 
2. Den orange del af skallen på 1 økologisk appelsin
skrælles meget tyndt af og skæres derefter i helt smalle strimler. 
Appelsinen skrælles derefter sådan, at alt det hvide kommer
af. 
Appelsinfileterne løsnes fra skillevæggene. Saften opfanges.
 
3. Broccolien lægges i kogende, letsaltet vand i 4
minutter. 
I det sidste minut tilsættes appelsinskallen. 
4. I mellemtiden steges 50 g smør skummende på en
pande. 
Hasselnødderne hældes i og brunes et øjeblik. 
Appelsinfileter og -saft blandes i. 
Vandet hældes fra broccolien, der derefter blandes med
nøddesmørret. 
Drysses med salt og peber. 
 
Energi pr. portion: 6 g protein, 29 g fedt, 9 g kulhydrater
= 317 kcal (1327 kJ) 
 
✅ Bliv inspireret på Kogebog.dk - prøv også Madplaner, Min
kogebog, Tøm køleskab, 
Mad til 1 person eller Mad på 30 min. 
Få de bedste
opskrifter med Kogebog.dk nemlig. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.