Naan brød eller nan boller bruges især i det indiske køkken.
Naanbrødet er lækkert som tilbehør til fx retter med karry. Brødet er
forholdsvis enkelt at lave, så hvorfor ikke prøve naanbrød allerede i dag?
Naan eller Nan er et fladt 1 cm tykt, rundt eller ovalt
hvede-brød som er meget brugt i indisk mad.
I modsætning til chapati indeholder
naan gær og det indeholder også gerne mælk eller yoghurt hvilket gør at det
bliver fyldigere og tykkere.
6 naan boller. Tilberedningstiden for naan er ca 2 ½ time.
Heraf er arbejdstiden ca 25 minutter.
# Ingredienser til naan (6 stk)
25 g gær (½ pakke)
2 dl mælk
1 tsk sukker
4 spsk yoghurt natural
1 tsk groft salt
1 æg
2 spsk olie
500 g hvedemel (ca 8 dl)
*
Sådan laver du naan:
Du starter med at smuldre gæren og røre den ud i lunken
mælk.
Tilsæt herefter sukker.
Lad blandingen stå ved stuetemperatur i ca. 15 min.
Tilsæt så yoghurt, salt, æg, olie og ca. 3/4 af melet.
Ælt nu ingredienserne sammen til en dej under tilsætning af
evt. mere mel.
Dejen skal ende med at være smidig, blød og glat.
Del og form så dejen i 6 kugler.
Dæk dem til, fx med et viskestykke, og lad dem hæve i ca. 2
timer ved stuetemperatur.
Inden de to timer er gået tændes for ovnen, så den er varm
til brug.
Tryk dejbollerne tynde på midten og træk derefter i dejen
fra midten, så de bliver dråbeformede.
Sæt dem på bageplade med bagepapir.
Bag dem midt i ovn ved 250 °C ca. 7 min.
Afkøl til sidst dine naan på en rist.
Og så er naan brødene klar til at blive spist.
Tips til naan
Naanbrød bruges særligt i det indiske køkken. Her bruges
brødet blandt andet som ”ske” til at samle maden op med. Fordi brødet laves med
gær og yoghurt bliver naan typisk meget tykt og fyldigt.
Nanbrød eller boller kan anvendes som tilbehør til
supper, frokost og middagsretter. Nanbrød er i dag særligt et populært valg som
tilbehør til indiske retter.
Prøv fx naanbrød til chicken tikka. Du finder opskriften på
chicken tikka her.
Du kan også prøve at lave chapatti, som er et andet type
indisk brød.
Det laves dog uden gær men spises også til typiske indiske retter.
Du finder
opskriften på chapatti her.
Du kan eventuelt tilføje noget hvidløg til opskriften, hvis
du ønsker, at dine nanbrød skal smage en smule kraftigere. Det giver brødet en
skøn smagstilføjelse uden at være dominerede (selvfølgelig afhængig af, hvor
meget hvidløg, du bruger. Mængden af hvidløg afhænger af smag og behag, og husk
at du altid kan prøve dig frem).
Velbekomme, og god fornøjelse med dine naan.
Færdigkøbt naan brød fra Santa Maria er et traditionelt blødt
indisk brød, der passer godt til alle indiske retter. Santa Maria Naan Original
er et blødt brød med nigella frø, hvor hvert brød passer til en portion.