Logo

Nakkekam i stegeso og Vaniljefromage med svesker

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Nakkekam i stegeso og Vaniljefromage med svesker

 

Læg en nakkekam i en stegeso det er en dejlig måde, at lave rustik og velsmagende mad. Desserten er en vanilje/ymerfromage med marinerede svesker.

 

Nakkekam med linser og bacon

Arbejdstid: 40 min. Stege/kogetid: ca. 1½ time. Kødet er fryse-egnet. 4 personer

 

# Ingredienser til Nakkekam med linser og bacon:

700-800 g svinenakkekam uden spæk

2-3 porrer

4-5 pastinakker

1 mørk øl

salt og peber

 

Linser med bacon:

2 dl grønne linser fra Puy

vand, salt, laurbærblade

12 skiver tørsaltet bacon

bredbladet persille (hakket)

*

 

Sådan laver du Nakkekam med linser og bacon:

Tænd ovnen på 200 °C.

Hæld vand i stegesoen (eller et andet uglaseret lerfad) og lad det stå i mindst 15 min.

Hæld vandet ud.

Rens porrer og pastinakker og skær dem i grove stykker.

Læg dem i bunden af fadet.

Læg kødet ovenpå og krydr med salt og peber.

Tilsæt øl og læg låg på.

Sæt stegesoen i ovnen ca. 45 min.

Vend kødet og steg videre ca. 45 min., til kødet er mørt.

Linser: Kog linserne møre i letsaltet vand med laurbærblade ca. 20 min.

Steg baconskiverne sprøde på en tør pande og skær dem i mindre stykker.

Hæld vandet fra linserne og tilsæt sprød bacon og friskhakket persille.

Smag til med salt og peber.

Anret skiver af nakkekam med grønsager, stegesky og linser med bacon og persille.

 

Vanilje-ymerfromage med svesker

Desserten er en vanilje/ymerfromage med marinerede svesker

Arbejdstid: 30 min. Hviletid: 1 time. Ikke fryse-egnet. 4 personer

 

# Ingredienser til Vanilje-ymerfromage med svesker:

3 blade husblas

2 tsk citronsaft

4 dl ymer

½ stang vanilje

75 g flormelis

1½ dl piskefløde

12-15 svesker

1½ dl portvin

*

 

Sådan laver du Vanilje-ymerfromage med svesker:

Læg husblasbladene i blød i koldt vand i 5 min.

Tag husblassen op, knug vandet ud, og smelt husblassen med lidt citronsaft i en skål over vandbad.

Lad blandingen køle lidt af.

Rør ymer sammen med vaniljekorn og flormelis.

Rør husblasblandingen i ymerblandingen lidt ad gangen.

Pisk fløden til blødt skum og vend den i fromagen med en dejskraber.

Hæld fromagen i portionsglas og sæt dem i køleskabet i ca. 1 time, til fromagen er stivnet.

Lad sveskerne trække i portvin i mindst 1 time.

Læg sveskerne på fromagen med lidt af væden og server.

 

Tips: Er sveskerne meget tørre, kan du lægge dem i en mikroovns-egnet skål med ½ dl vand.

Dæk skålen, giv dem 45 sekunder i mikroovnen ved fuld effekt og lad dem stå 1 min.

Hæld portvin på og lad dem trække som i opskriften.

 

Nakkekam i stegeso og Vaniljefromage med svesker


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 4.864 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Prøv
Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvis man før har stemt Nye Borgerlige, hvem så nu?





Effektiv reklame - klik her