 
 
   
Denne specielle sommerdessert er som en gave fra guderne. En delikat fest for såvel ganen som for øjnene. Italiensk for begyndere
• Nektariner indeholder betakarotin som kroppen omdanner til
A-vitamin. 
• Ricottaost indeholder meget kalcium. 
Forberedelse 15 min + afkøling. Tilberedning 20-25 min. 4 portioner
 
# Ingredienser: 
4 modne, faste nektariner (ca. 750 g) 
1 vaniljestang 
2½ spsk sukker 
1 dl Amaretto (likør} 
1 dl friskpresset appelsinsaft 
2 dl ricottaost 
3 spsk flormelis 
2 æggehvider 
 
* Tilberedning:
1. Sæt ovnen på 200 °C. 
Del nektarinerne på midten og fjern stenen. 
Læg de halve nektariner i et ovnfast fad med skindsiden
nedad. 
 
2. Flæk vaniljestangen og skær den derefter i 2 cm store
stykker. 
Læg vaniljekornstang og sukker i en morter. 
Stød blandingen til vaniljekornene er blandet med sukkeret. 
Drys vanilje- og sukkerblandingen over nektarinerne og dryp 
med Amaretto og appelsinsaft. 
 
3. Bag i ovnen til nektarinerne er møre, 20-25 min. 
Lad dem svale lidt af. 
 
4. Lad ricottaosten dryppe af. 
Bland ricottaost og flormelis i en skål. 
Pisk æggehviderne til fast skum. 
Vend æggehviderne i ricottablandingen. 
 
5. Server nektarinerne på asietter, dryp med skyen og 
læg en skefuld af osteblandingen ovenpå. 
Server dem varme eller kolde. 
 
MIKROOVNSTIPS 
Forbered nektarinerne efter trin 1 og 2, men læg dem 
i en mikro-egnet form i stedet. 
Bag nektarinerne i mikroovnen på høj effekt i 10 min. 
Øs nektarinerne med skyen og lad dem evt. bytte plads 
så de bliver jævnt varme efter 5 min. 
Fortsæt derefter som anvist. 
 
Nektariner med Amaretto:
Pr. portion: Energi: Kcal 275 = kJ 1155 
Kulhydrat 43 g Protein 10 g Fedt 7 g (23%) Fibre 1 g 
 
Tips:
 
 
En morter og dens pistil er lavet af fast, tungt materiale 
som gør, at det er let at knuse krydderier og urter. 
 
 
Amaretto er en italiensk mandel-likør. 
Den siges at være skabt af en italiensk enke, 
som var taknemmelig over at have siddet model 
til et maleri af jomfru Maria. 
 
Se alle de bedste
opskrifter med Desserter
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.