 
 
   
Glasnudler fremstilles af mungbønner. De forhandles tørrede,
så de skal udblødes inden anvendelse. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 25 min.
Tilberedning: 10 min. 
 
# Ingredienser
2 spsk lys sojasauce 
1 spsk lime- eller citronsaft 
1 spsk fiskesauce 
125 g fast tofu, skåret i tern 
125 g glasnudler 
2 spsk sesamolie 
4 skalotteløg, i tynde skiver 
2 fed hvidløg, pressede
1 lille, rød chili, udkernet og fint hakket 
2 stilke bladselleri, i tynde skiver 
2 gulerødder, i tynde skiver 
125 g kogte, pillede rejer 
60 g bønnespirer 
 
PYNT
selleriblade 
friske chilier 
 
* Tilberedning
1.Rør sojasauce, lime- eller citronsaft og fiskesauce sammen
i en lille skål. 
Tilsæt tofu og vend dem, så de er helt dækkede af
blandingen. 
Tildækkes og marineres i 15 min. 
 
2. Kom nudlerne i en stor skål og dæk dem med varmt vand. 
Lad dem trække i 5 min. Afdryppes. 
 
3. Varm sesamolien i en stor wok eller pande. 
Tilsæt skalotteløg, hvidløg og rød chili og lynsteg i 1
minut. 
 
4. Tilsæt selleri og gulerødder og svits under omrøring i
yderligere 2-3 min.
 
5. Vend nudlerne i wokken og svits under omrøring i 2 min. 
Tilsæt derefter rejer, bønnespirer samt tofu med marinade. 
Koges for jævn til kraftig varme i 2-3 min, eller til det er gennemvarmt. 
 
6. Hæld retten op på et fad og pynt med selleriblade og
chilier. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 152. Sukker 2 g. Proteiner 11 g. Fedt 8 g.
Kulhydrater 10 g. Mættede fedtsyrer 1 g. 

 
 

 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Nudler
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.