Her er madames bedste opskrift på gammeldags oksegryde med
rødvin og grønsager. Dejlig hurtig og nem simremad, hvor oksefilet koges mørt
som smør.
Tilberedningstid: 15 min. Til 1 portion: kan udvides til
flere.
# Ingredienser
150 g oksefilet
1 spsk olie
salt og friskkværnet peber
½ lille løg
25 g champignon
½ syltet agurk
½ lille ds majs
2-3 skiver syltet rødbede
1 spsk tyttebærkompot
¾ dl bouillon
½ dl rødvin
½ dl cremefraiche
¼ tsk stødt kommen
½ spsk æbleeddike
½ spsk honning
1 cl cognac
½ spsk finthakket mynte
* Tilberedning
Skær kødet i fine strimler og brun dem grundigt i olien.
Krydr med salt og peber, tag kødet af panden og hold det
varmt.
Smelt smørret på panden.
Hak løget fint og svits det i det varme fedtstof.
Rens champignonerne og lad dem dryppe godt af.
Skær både champignonerne og den syltede agurk i skiver, kom
dem på panden og
svits dem med et øjeblik.
Lad majsene og rødbederne dryppe godt af.
Skær rødbederne i strimler og kom dem på panden sammen med
majsene.
Rør tyttebærkompotten i.
Hæld bouillon og rødvin ved og tilsæt cremefraiche.
Krydr med kommen, æbleeddike og honning og smag saucen til
med salt og peber.
Giv saucen et hurtigt opkog.
Kom det brunede kød i, smag evt. til med cognac og
drys med den finthakkede mynte ved serveringen.
TIPS:
Der er altid vigtigt at vælge en god kvalitet kød. Fibrene
er fine og musklerne uden fedtmarmorering. Kig efter disse tre generelle
kendetegn for god kvalitet: farve, fibrenes udseende og fedtmarmorering.
Oksekød
Oksekød skal altid være velhængt - til stegning 5-8 dage og
til kogning 3-5 dage. Farven skal være frisk rød. Kød fra unge dyr har som
regel den lyseste farve, fibrene er fine og fedtet hvidt. Ældre dyr har grovere
fibre og gulligt fedt. Her spiller race og foder dog ind.
Kalvekød
Kalvekød skal være lyst og fast.
Svinekød
Svinekød er lyst i farven - ældre dyr har en mørkere farve.
Skinke og kamstykke er lysest. Fibrene skal være fine og fedt og spæk hvidt.
Se de bedste opskrifter med Mad til 1
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv
selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad på 30 min eller
Børnekokke.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.